Min dag startede så 5.30…. 5 små killinger syntes det var legetid, det vækkede Laura som i løbet af 10 sek var MEGET frisk…. Moaren knap så frisk.
En kopkaffe og en portion havregrød til førnævnte friske datter hjalp det lidt på friskheden. Kl 7.45 faldt Laura så i søvn, hun røg i barnevognen og gik i krig med skuret. Idag er dagen hvor vi SKAL have ryddet op… 45 min nåede jeg, nu ligger Laura nemlig og synger i barnevognen, er spændt på hvordan resten af dagen bliver rent søvnmæssigt. Vi har jo ikke de vilde faste rytmer men der plejer at være formiddags og eftermiddagslur på omkring 1,5-2 timer… Nu har det jo nærmest været en morgenlur 🙂
Forfatterarkiv: Karina Bang Korsgaard
Bobles i Bilka
Har været i bilka idag. De har nemlig til ud på bobles. Den store flade fisk, som vist egentlig er en flydeplade til vandleg.
Jeg har købt en lilla og en blå. 50,- stykket er prisen. Der var stadig 10-20 stk tilbage da jeg var der.
Fik også købt lidt tøj til Sofia.
Rundede rema1000 på vej hjem og fik de meget blog-omtalte akrylbakker, jeg nuppede et sæt i sort, det der neon er jeg endnu ikke helt sikker på, altså jo i små doser og på tøj.
23/52
Killinge status
Som lovet.
Snart er de 7 uger og meget frække. De er begyndt at få rigtig killingemad, men dier stadig hos molly indimellem.
De bor i lauras værelse samt gangen og bryggers. Kattebakke og mad står i bryggerset og sengen/papkassen i værelset.
Endnu er kun en solgt og vi har altså fortsat 3 små pige-killinger til salg (prisen er 600,- til dækning af dyrelægebesøg/tjek, ormekur og 1 vaccine).
Skulle der være interesserede er i yderst velkomne til at skrive og evt komme på besøg og se dem. De vil være klar til at flytte hjemmefra slut juli (uge 30)
Helt nye
Status på dagpleje start
Jeg tør næsten ikke sige det, men det hår SÅ godt. Alle mine bekymringer er manet i jorden af en sød dagplejemor og en glad og tilfreds babysmølf.
I går var hun alene en time og idag har hun både spist formiddagsmad OG sove lur (eller hvad vi nu skal kalde 30 min).
Jeg er pisse lettet og glad… Og en lille smule vemodig, ikke pga andet end at jeg syntes hun er blevet “stor” alt for hurtig.
Imorgen prøver vi med formiddagsmad, lur og frokost.
Killinger status følger…. De er store og frække (og løvrigt til salg i slut juli)
22/52
Dagplejestart
Så er det NU! Laura havde 1 dag i dagplejen igår. Shit jeg er ikke klar! Som i overhoved IKKE!
Jeg er virkelig ikke færdig med den der barsel, ikke færdig med de stille morgner i nattøj, ikke færdig med mødregruppe, babysvømning og spontane kaffedates hos hinanden. I virkeligheden er jeg bare ikke klar til at hun skal passes! Jeg er overhoved ikke sej til det her, ikke god til at giv slip, men jeg skal. Og jeg kan, måske! Blir nødt til det i alt fald.
Nå men altså vi var hos Emmy igår. Det gik fint, vi var der i 1 time og 20 min, Laura var interesseret i legetøjet og de andre børn. Hun blev lidt tryghedssøgende de sidste 10-15 min men der var det også omkring hende puttetid. Vi gentar det på fredag (idag var sidste gang babysvøm og imorgen er der lukket og torsdag noget kursus). Mandag har vi snakket om at jeg så skal gå lidt (!!!!) alt efter hvordan det går fredag.
Måske handler min “uparathed” om at jeg så pludselig skal til bare at være mig igen. Altså ikke kun mor, men karina, finde mig selv, personligt og professionelt. Men helt ærlig så har jeg det trygt og godt som nogens mor, og lige nu behøver jeg ikke så meget mere, det er jo nemt ikke at skulle tage så meget stilling, ikke forholde sig osv. De store valg handler om havregrød eller øllebrød, kaffe med eller uden kage osv. Det er nemt, og nemt er godt og rart.
Og så syntes jeg det er lidt svært at skulle tilbage på job, hvad er det for en “ny” arbejdsplads, hvad betyder alle de nye lovbestemmelser på lige min skole og hvordan bliver mit fremtidige professionelle arbejde og stemningen på skolen, hvordan er den mon? Tiden vil hjælpe mig med svar på de fleste af mine spørgsmål. Men at blive mor for anden gang har i den grad ændret mine prioriteter og ønsker for min fremtid, altså er glad for min profession, men det er KUN et job, det skal ikke få lov at fylde SÅ meget som det på et tidspunkt har gjort! Det var bestemt ikke sundt for mig.
Miniature lagersalg
Jeg ELSKER ligesom de der lagersalg.. Ej det er lyv, det er PRISERNE jeg elsker 😉
Idag har jeg været i tappernøje til miniature lagersalg. Jeg er vild med især deres jakker/anorakker. Og Jubii de solgte 2 sort. Til 100,- og toppen var at salget af lige dem gik til et børnehjem i Indien. Fik købt 3!!! For Caya og alberte fra mødregruppen måtte også med på bølgen. Der var ikke rigtig nogle drengefarver lige i 80-86 så ingen til drengene i gruppen.
Derud over fik jeg nogle ret fine ting med hjem. Bla en vinteranorak i 86 (har jo købt en, men i 80 og hvis hun nu vokser ud af den!!!).
Havde også et par andre ting for andre jeg købte. Men til os selv blev det til
2 x anorak (sommer og vinter)
2 x body (80-86)
Kjole med body under (ja samme print som bodyerne)
Frottebukser (ønsket var str 86, men måtte nøjes med 80)
2 x huer til Laura
1 hue til Sofia
Overtræksfutter (hvis barnet nu ikke går til efteråret)
Natdragt i 86
Tunika med sølv til Sofia
Og en sommerhat som er taget i brug
Rundede også lige whiite lagersalget som er voksentøj…men er så stilforvirret pt, så droppede det og køre hjem
Laura havde jeg på maven i Mai tai’en hvilket var super.
Fik brugt 2300,- men “kun” 1100,- til mig selv/tøserne.
Priserne er jeg ret ok med 🙂 og det vrimlede ikke med mennesker, plus at de servere grillpølser til gæsterne.
21/52
Kuk kuk mor
Altså babyen har sovet helt skævt idag. 3 timer fra 9.30. Hvilket gjorde at hun jo ligesom ikke var træt til eftermiddagslur. Men meget træt da vi spiste så kl 18.30 var hun puttet….. Og 1 time efter var hun så FRISK bom!
Nu er kl så 21.30 og jeg er selv går i seng, mest fordi min dag startede kl 6 og har kørt godt på hele dagen. Lauras seng står op ad min men den tykke sengerand gør at hun jo ikke kan se mig! Altså indtil nu hvor hun så har løftet den og leger borte borte tit tit!
Sov så!