Jeg har shoppet lidt nyt lækkert for penge jeg fik til min fødselsdag.

Pavement støvler i læder, i Croco look med uldfoer.

Strik fra Jacqueline de Young

Blondetop fra Nystrup&øskov (deres eget mærke)

Altsammen købt hos By N&Ø i Køge, hvor min skønne kollega også jobber, pænt smart lige at kunne se lidt af det hun har på og udspørge over frokosten for så lige at smutte ned i butikken efter job 😉 de har rigtig mange fede ting pt! Siger det bare.
Støvlerne str til 899,- strikken 100,- og toppen 200,-

Så blev det søndag og tid for at trække en vinder.
Tusind tak for den fine interesse og dejligt at det ikke kun er mig der syntes konceptet med familiekalenderen er helt genial. Jeg ville ønske jeg kunne smide en efter jer alle, men måtte desværre vælge. Jeg brugte random.org og valget blev Tine med den første kommentar. Sender du mig en mail Karina@bangkorsgaard.dk så sender jeg gavebeviset til dig.

Indimellem er der bare sager pg projekter man brænder meget for
HopeProject er et af dem. Folkene bag er mine bedste venner incl min mand. Jeg ved at pengene ender rette sted og hvor stor en forskel det vil gøre. Uddannelse er vejen ud af fattigdom og hjælp til selvhjælp.
I februar var Mikael, Claus og Nils i filippinerne hvor de via en simpel indsamling gav 30 familier nye tage på deres huse efter tyfonen hærgede for et år siden.
Mikael tog ydermere en hurtig beslutning og købte ny vandtank til familien de boede hos. Via facebook var folk gavmilde og hurtige til at hjælpe.
Nu beder vi igen om hjælp! Hjælp til at bygge skole i Santa Fe. Noget der er et stort behov for.
Dette er personligt og håber mine læsere vil besøge side og se nærmere på projektet. Jeg står inde for menneskerne bag.

D 3 januar inviteres til nytårskur i København læs mere HER køber i billetten nu (som inden imorgen) er der tilmed rabat. Hjælp os med at gøre en forskel.

Så er det sidste chance for at vinde en lækker familie kalender….
Se mit tidligere indlæg og smid en kommentar der hvis du vil være med 🙂

Indrømmet jeg har haft år med Georg Jensen og trip trap. De bor her stadig. Men det gør Sofia og Laura også. Og julen er SÅ meget for dem. Og alt deres hjemmelavede juledimseri er hjertelig velkommen på matriklen.

Kære julemand jeg ønsker mig nyt helbred, det dur simpelthen ikke det her sygdom når jeg samtidig skal være Working mom!
Igår kørte vi ud til min mor og spiste, pizza! Og da vi kommer hjem sætter kvalmen ind! Øv når men får puttet begge piger uden bøvl (Mikael er på job). Og ligger så ellers i min seng og kæmper med dårligdom. Jeg er ufattelig dårlig til at kaste op, altså det der med at folk stikker 2 fingre i halsen og så er det ovre, kan min krop slet ikke. Men op kom det da til sidst, fik det en smule bedre men kun når jeg lå helt stille. Så ikke den fedeste nat alene med begge piger.
Dagen idag er brugt i sengen, og på at have ufattelig ondt af mig selv. Jeg håber på bedring snarest og på ikke at have smittet andre.

Vi fik fredag sagt et smuk farvel til Oldemor Elly, solen skinnede for første gang i dagevis. Et par af yndlingssalmerne blev sunget og trods tristhed og savn var det smukt.
Vi fik kringle og kaffe efterfølgende ligesom hun ville have ønsket.
Bagefter kørte mormor, moster og John med herhjem hvor farfar ventede med pigerne og vi fik lidt smørebrød, samt fik ønsket moster tillykke med føs’dagen.
Ellers er weekenden brugt nede i gear. Det er tiltrængt og lige nu nyder jeg søndag aften hvor mandag morgen ikke truer men istedet byder på en fridag (har lige et møde kl 14). Det er luksus men også tiltrængt. Jeg kan godt mærke at jeg kører på pumperne og rutiner hvad angår job og hverdag, de store kreative tanker er langt væk og svære at finde pt! Måske de dukker op igen, jeg håber det. Sygdommen vil ikke rigtig slippe sit tag, men jeg Arbejder på at blive rigtig frisk igen.
Imens sætter jeg prioriteterne i rette rækkefølge igen og nyder de små øjeblikke. Som turene hjem fra dagplejen

Stille leg tidlige morgener

To prinsesser der trods uenigheder nyder hinanden

Pt. eller måske bare generelt er der meget fokus på børns brug af tv/ipads/computere, og med rette tænker jeg. Jeg skal ikke stille mig til doms over andre og deres vaner, men læste forleden hos Iværksættermor noget om nogle undersøgelser hvor børn bruger op mod 6 timer på div medier. Det er saftsuseme meget… jeg har ikke gjort op hvad mine piger bruger på ipads/tv/computer… men ærligt så er det nok (for) meget… det er jo nemt, nemt at “aktivere” dem, når “man” (læs=jeg) kommer træt hjem, skal lave mad, rydde op, vaske tøj osv. Men det er jo bare ikke så nemt på den lange bane vel? For kan de så efterhånden lege på egen hånd uden at være underholdt af en skærm, det kan faktisk kræve noget, af både dem og mig. Det er en vane der skal ændres og det gør vi så.

Grunden til at jeg især har tænkt over “tiden på skærme” den sidste tid er at Laura (stadig) er svært at få til at sove om aftenen, trods åbenlys træthed. Sofia er faktisk ret god, men hun er ældre tænker jeg. Jeg havde faktisk tænkt tankerne inden jeg læste blog-indlægget, men det rammer spoton herhjemme. De/vi bruger alt for meget tid på “skærm-underholdning” frem for lege og samvær. Den dårlige samvittighed kommer rullende, men ikke mere end at små ændringer kan klare sagen. Vi har nu skruet kraftig ned for tv-tiden om eftermiddagen (morgenerne får det altså lov at køre hvis vi bare skal nogenlunde igennem), og spiltid er reduceret meget kraftigt, og ved i hvad… de leger sgu helt af sig selv… mere skulle der ikke til.

Det er jo min dårlig samvittighed jeg her stille til skue, den dårlige samvittighed over ikke at have haft overskud til div lege om eftermiddagen, og istedet valgt tv’et med tegnefilm, ipads eller hvad det nu var det kunne give 10 min ro 🙂

Og nej ipads/tv osv er ikke bandlyst herhjemme (det bliver det jo alligevel aldrig), det skal bare være med måde, og bruges i det omfang det giver mening, det er jo stadig super at have med ud, til bilturen osv.

Nu har vi haft 2 dage hvor Laura faktisk har været lettere at putte, ikke at jeg tror på mirakler eller at træerne vokser ind i himlen, men måske er der noget om “overstimulering”… bare måske…

Pyha en måned. Det er ikke stress og jag jeg mener her. Men for en måned siden døde min morfar og i lørdags lukkede pigernes oldemor (min reservebedste) sine øjne. 99 år og med et langt og skønt liv bag sig. Mere ønsker jeg ikke. Hun kom herfra på den helt rigtige måde. Omgivet af sine kære og i egen seng og eget tøj.
Alligevel er det endnu en at miste. Endnu et savn og en sorg lige nu. En generation af older er nu definitivt væk. Jeg er taknemlig for at begge piger har oplevet det at have oldeforældre og taknemlig for at vores bedsteforældre nåede at opleve det at blive til Older, ikke noget alle oplever idag (tænker især på dem der får børn relativt sent, selvvalgt eller ej taler biologien altså mod oldeforældre hvis gennemsnitsalderen for første gangs fødende er over 30).
Fredag tager vi den sidste afsked og langsomt vil sorgen blive til savn og vi vil mindes alle de fantastiske øjeblikke. Fortælle og genfortælle alle historierne.

Fra Laura var helt lille og vi var på besøg hos oldemor Elly

Jeg er mor til 2 piger, jeg er også kone til min mand gennem 6 år, og før det kæreste siden 2001. I dagtimerne er jeg lærer i 2 og 3 klasse og indimellem er jeg datter, søster, veninde, nabo og bekendt. Jeg er mange ting, nogle gange samtidig og nogle gange hver for sig. Nogle vil så mene at jeg glemmer KARINA!
Hvornår er jeg bare mig! Altid eller aldrig? Det kommer an på øjnene der ser og bedømmer.
I disse tider med job, børn, karriere, pæne hjem osv er det også meget “in” med at finde sig selv, at bruge “mig-tid” og dyrke egoet en smule. Jeg er i og for sig ikke uenig, måske lidt. Jeg har valgt at kigge lidt anderledes på tingene.
Jeg er MIG hele tiden og altid, men “mig’et” (ok fair nok det er jo ikke et ord) ændre sig i kræft af de personer der er i mit nærvær og som er en del af mig (og som jeg er en del af)
Jeg er noget i kræft at være mor, veninde, søster, lærer, kone, nabo og datter. Ikke forstået således at jeg ikke kan fungere hvis ikke jeg var blevet det eller gemmer mig bag det og drukner i titler, slet ikke! Så havde jeg været et andet “mig” en anden KARINA og det vil jeg også blive på et tidspunkt, senere når tingene omkring mig ændres sammen med mig.
Jeg behøver heller ikke været det hele, heletiden. Jeg holder ikke op med at være hverken mor, kone, søster, datter eller veninde (nabo afhænger jo af bosted), men jeg kan tone op og ned alt efter selskabet og finde en balance der passer mig.

Jeg behøver ikke tage væk for at finde mig selv, bevares jeg elsker fred og ro og tid helt alene, men det er ikke kun der jeg finder MIG-selv, det er ligesåvel i samspil med mine nærmeste.