I søndags var en ret stor dag for mig, den første (af forhåbentlig mange) bryllupsdag. Et år er allerede gået, et år med masser af smil og kun få tåre, et år med masser af oplevelser og udfordringer. i alt fald på ingen måde et spilt år, så langt fra. Det har været året hvor vi rigtig faldt til i vores hjem i Herfølge, året hvor jeg for alvor er blevet lærer og året hvor vores lille pige voksede sig til en stor og dejlig mumitrold. Dagen kunne have budt på romantisk weekend, spaophold eller morgenbrød på sengen…. men ville det alligevel ikke være for almindelig 😉 istedet startede vi dagen med et smut i Netto, hurra for søndags åbent, derefter til bageren og så hjem og spise lækker morgenmad, altså ved bordet. Sofia var ved farfar, og vi havde altså sovet længe, og det i sig selv er jo en gave 🙂 efter lidt konfirmations forberedelser ved forkosttid ( For dem som tænker “konfirmation????”, så er det min bror Christian der skal konfirmeres om 14 dage), stod den på maling af legehus, så fint det blir, og aftensmaden blev indtaget i faxe, mums det var lækkert. Alt i alt en dejlig dag med manden i mit liv 🙂 og det er jo ikke fordi jeg afskyr romantik og morgenmad på sengen, slet ikke, men august måned har bare bud på lidt for mange ting til at jeg kunne overskue mere, og ja måske ville en weekend være dejlig, men lur mig om ikke den nok skal komme om ikke så længe.

Sofia er faldet rigtig godt til i børnehaven, og er godt til at sige fra og til, det er dejligt at få afvide, og dejligt at få afvide at hun bare trives. Det kan vi jo også mærke på hende, selv om vi har haft en noget træt mus om morgene, hvilket betyder at hun ofte er temmelig sur indtil vi når børnehaven. Igår oplevede vi så noget som kun er sket en gang før.- vi gik fra en ked Sofia. ikke ulykelig, men mere sur-og-det-passer-mig-ikke-lige-at-mor-og-far-skal-går humør. ved at det går over, og hun var super glad da jeg hentede hende. men det er ikke sjovt, og misunder på ingen måde dem som dagligt har en ulykkelig/ked/sur datter eller søn de må gå fra. Tror det var en kombi af at hun havde været væk hele weekenden, var træt, og må¨ske bare mandagssur + at vi så var der begge to. ikke at jeg er bedre til at aflevere, men er nok bare lettere når der kun er den ene af os. så det blev prøvet idag, og det var slet intet problem at aflevre. trak jo så også lidt at hun skulle vente på at det blev hendes tur til at lege med en kuglebane 🙂

nu står den på Ariel, den lille havfrue 🙂