Ok siden er oppe igen, og det er da altid noget, men men men men den app jeg bruger til at blogge fra mobilen med, ja den kan pt ikke synkronisere med hjemmesiden, og det er jeg så først blevet opmærksom på efter 2-3 indlæg. Hvor disse indlæg nu befinder sig må guderne vide, for de nu hverken på appen, på mobilen eller på bloggen… meget mystisk, og temmelig irriterende.
Nå men altså der sker lidt herhjemme for tiden. Laura har nemlig sagt farvel til sutterne. Faktisk aftalte vi allerede før jul at Gudfar Claus skulle have sutterne (ikke julemand eller suttetræ, men bare verdens bedste Claus), Men da tingene ikke helt var super gode for hende omkring juletid, besluttede vi at vente. I sidste uge nævnte hun det så selv igen, og så var det ligesom NU!, så fredag da jeg havde hentet hende (og brugt dagen på at lede efter sutter i det meste af huset) kørte vi afsted mod svømmehallen (hvor Claus arbejder) for at få afleveret posen med sutter. Det gik forbavsende godt. Bagefter tog vi i legekæden, hvor hun fik lov at vælge et stykke legetøj, valget faldt på en Xylofon udformet som en ugle! Don’t ask… men storesøsteren valgte i sin tid en støvsuger.
Hun savnede sine sutter en del da hun skulle sove, men faldt i søvn uden til sidste og uden de helt store kampe. Lørdag spurgte hun efter dem en enkelt gang og siden har vi faktisk intet hørt! store pige altså.
Ellers så nyder vi at det er vinterferie. I dag er Sofia taget med sin grandfætter Mikkel ned til farfar et par dage, er sikker på alle 3 nyder det i fulde drag. Laura nyder bare det lave tempo og det gør jeg ærligt også.
I går stod den på biograftur med begge piger, dog ikke samme film. Laura og jeg så “Bien Maya” og Sofia så Antboy 3 sammen med mikael og Ida. Bagefter stod den på McDonalds, hvor Laura fik en mælk med sin Happy Meal.. denne mælk har bare været det helt store højdepunkt i dag (hun drak den nemlig ikke i går så tog den med hjem og stillede på køl, men i dag har det bare bragt lykke)Og nyder ærligt at de to endelig har fundet melodien i at lege/spille/hygge sig sammen. For helt ærligt så har det til tider været noget konfliktfyldt når de skulle noget sammen som ikke var styret af en voksen. Men i dag har de været i karbad i over en time (uden at det hele var kaos hverken under eller bagefter), de har leget med dukker mens jeg fik ryddet terrassen og fejet, og de har spillet mens jeg har siddet i stuen og strikket på min trøje, så til trods for at jeg har løbet stærkt de sidste 3½ år, så ser jeg endelig lyset for enden af tunellen…