… Ja med den overskrift er der jo ligesom noget i gære. 

Sagen er den at Sofia gennem længere tid har haft nogle ret voldsomme vredes udbrud. Som hun slet ikke kunne styre. Over meget små ting. Og det har været rigtig hårdt. Hårdt at være midt i, hårdt at skulle takle det men især hårdt at se sin lille pige så frustreret uden reelt at kunne hjælpe. Men der er fundet hjælp, i en bog med titlen “gal på alt og alle”. En bog der vidner om at vi nok er mange i samme båd. Det går i alt sin enkelthed ud på at læse små case-historier med/for barnet og så er der små tillægsspørgsmål til. Og den har virket. Så vi går mod lysere tider på den front.

Desværre er lillefisen igen begyndt at vise tænder, bogstaveligt talt. Hun blir gal, bider, slår og hører ikke efter nede i børnehaven.

Ja sikken en fest vi har, og tingene hænger nok sammen, men shit det er hårdt. Hårdt at videst hun gør andre ondt, hårdt at hun selv er så vred og ked af der, for det er hun 🙁 om det er en reaktion oven på start i børnehaven samlet med den tur Sofia har været igennem ved jeg ikke, men øv altså hvor er det ufedt lige nu.

  
Kan dog tilføje at vores aften har været stille og rolig. Så det er ikke rent skidt.

Men jeg ved jo at begge piger reagere kraftigt på ændringer og mange mennesker. At de nok begge er i kategorien af følsomme/sensitive mennesker. Og har vi så valgt helt forkert ved at vælge 2 sporet skole til Sofia og en stor institution til Laura? Pt er der bare ikke de helt store alternativer. Er i tæt dialog med pædagogerne og de forsøger at lave mindre grupper på stuen, hvilket jeg tror Laura vil have rigtig godt af. 

Men pyha mor-selvtilliden bliver sat på prøve i sådan en periode. For ja tanker som “hvad gør jeg galt”, “hvordan kan jeg gøre det anderledes/bedre” osv melder sig i hobetal. 

Lige nu sover de begge trygt og min dag har været lang så godnat herfra