Så er hverdagen ligesom i gang igen. Og det mærkes. Jeg indrømmer at jeg er træt med træt på, 4 dage inde i det nye skole år… ikke på en fuldkommen uoverskuelig måde, men bare på en “jeg er træt og færdig måde” årsagen er nok ret simpel. Jeg har lutter nye klasser, ingen rigtig kendte ansigter, og det mærkes. Skal ind og lære alle børn at kende, hvem er hvem, og her tænker jeg altså ikke på deres navne, men på deres personer, hvem kan klare hvad, personligt som fagligt. Det tager på kræfterne, men det bliver godt.
Og så er der nyt på kontor fronten, nu er jeg nemlig sådan en lærer der har eget kontor (fællesskab), shit hvor er det skønt ikke at slæbe alle sine ting rundt og hjem, nu har jeg fint skrivebord, skab til tingene og endda en lampe 🙂 og så har jeg tilmed fået et skema der giver mig timer midt på dagen til forberedelse og vores møder lægger faktisk også ret ok. så bestemt ingen klager herfra.