Indrømmet jeg har ikke været hende der løb, eller jo jeg har prøvet men blev ligesom aldrig rigtig god til det der løb i mine teenage år, droppede det så ligesom lidt.
Men efter min start på Hastrupskolen i 08, hvor der altid florerer div trends inden for mad, kurs, mode, ferier OG motion, ja så fik det løb altså en ny chance, med opstart via fiiiiint løbe program und alles! Det gik fint, jeg blev ikke hurtig eller langt løbende, men holdt en 5 km omkring 30 min (ok plus 30 min). Det var OK for mig. Så blev det efterår og jeg fik vildsom åndenød ved bare den mindste fugt i luften. Øv bøv afsted mod læge. Og blev til slut sluppet ud i livet med astmaspray og en mulig form for anstrengelses astma. Det var så blevet vinter og løbeformen var lagt på hylden!! Jeg prøvede efter Laura var født igen, men ak det blev ved de 4-5 ture over sommeren.

Undskyldningerne har været mange, sandheden har nok været dårlig planlægning og manglende lyst. Lysten er nu tilbage, meget spontant opstået søndag eftermiddag efter overdådig brunch hos svigermor, på vej hjem i bilen får jeg mumlet noget om at jeg nok burde løbe en tur, Sofia udbryder om hun må løbe med! Bom bare sådan lige. Vi handlede hurtigt, hoppede i tøjet og kom afsted. 3 km med kun få gå-pauser. Jeg er stolt, sefølig af mig selv men sgu da især af Sofia.

Jeg tog turen alene tirsdag formiddag og igen i eftermiddag. Sofia skulle gerne med 1-2 gange om ugen. Jeg syntes det er skønt at dels hun gider ig dels at jeg endelig fik lettet r****