Jeg er mor til 2 piger, jeg er også kone til min mand gennem 6 år, og før det kæreste siden 2001. I dagtimerne er jeg lærer i 2 og 3 klasse og indimellem er jeg datter, søster, veninde, nabo og bekendt. Jeg er mange ting, nogle gange samtidig og nogle gange hver for sig. Nogle vil så mene at jeg glemmer KARINA!
Hvornår er jeg bare mig! Altid eller aldrig? Det kommer an på øjnene der ser og bedømmer.
I disse tider med job, børn, karriere, pæne hjem osv er det også meget “in” med at finde sig selv, at bruge “mig-tid” og dyrke egoet en smule. Jeg er i og for sig ikke uenig, måske lidt. Jeg har valgt at kigge lidt anderledes på tingene.
Jeg er MIG hele tiden og altid, men “mig’et” (ok fair nok det er jo ikke et ord) ændre sig i kræft af de personer der er i mit nærvær og som er en del af mig (og som jeg er en del af)
Jeg er noget i kræft at være mor, veninde, søster, lærer, kone, nabo og datter. Ikke forstået således at jeg ikke kan fungere hvis ikke jeg var blevet det eller gemmer mig bag det og drukner i titler, slet ikke! Så havde jeg været et andet “mig” en anden KARINA og det vil jeg også blive på et tidspunkt, senere når tingene omkring mig ændres sammen med mig.
Jeg behøver heller ikke været det hele, heletiden. Jeg holder ikke op med at være hverken mor, kone, søster, datter eller veninde (nabo afhænger jo af bosted), men jeg kan tone op og ned alt efter selskabet og finde en balance der passer mig.

Jeg behøver ikke tage væk for at finde mig selv, bevares jeg elsker fred og ro og tid helt alene, men det er ikke kun der jeg finder MIG-selv, det er ligesåvel i samspil med mine nærmeste.