Jeg tænker en masse om mit job pt. Ingen tvivl om at jeg elsker mit arbejde og tror på at jeg gør en forskel. Lige nu er der utrolig turbulent omkring min fremtidige arbejdsplatform, hvordan, hvornår og hvorfor skal jeg arbejde i fremtiden.
Jeg syntes jeg (næsten) daglig skal forsvare det arbejde jeg udføre, jeg skal redegøre for hvad jeg bruger tiden på og retfærdiggøre at jeg holder ferie har 7 uger uden undervisning hver sommer. Min virkelighed er nok en anden end den mange ser. Jeg går ikke hjem hver dag kl 13, og holder ikke 7 ugers ferie. Jeg forbereder, efterbehandler,evaluerer, bliver klogere og meget mere i de timer jeg ikke er sammen med elever. Jeg har ikke pause flere gange om dagen, måske en pause fra klasserummet, men så er der gård/gang vagt, kopiering, syge børn, møde med talepædagog osv.
JEG klager ikke, jeg gør meget gerne dette stykke arbejde men er led og ked af altid at skulle forsvare mig og min profession.
Jeg er spændt på hvad det hele ender med, jeg har taget barsels-kasketten på og deltaget minimalt i forløbet den sidste tid! Ærligt har jeg stukket hoved lidt i jorden og håbet på det bedste. Har taget et valg om at nyde min barsel uden bekymringerne på den anden side! Den bro må krydses når jeg kommer dertil. Hvilken folkeskole jeg vender tilbage til vil tiden vise, og så må jeg beslutte om jeg fortsat skal være en del af den! Om jeg kan forsvare mit professionelle arbejde inden for de givne rammer. En ting er sikkert, jeg VIL ikke blive en sur-brokkene-indebrændt lærer, så skal jeg noget andet.

Men for nu er jeg stadig glad og stolt af det jeg kan og gør.
Om et par timer kalder zootur og hygge på sådan en kold og ruskende søndag