Ok indrømmet jeg havde en RIGTIG nem baby da Sofia var lille. Hun sov stort set igennem ( 5 timer i træk er hvad man betragter som at sive igennem) fra nyfødt, kun afbrudt af lidt natteroderi ved tigerspring. Hun blev ammet og sov så videre med det samme når hun vågnede om natten, hun havde ikke mave problemet og sov gode lange lure om dagen. Hun var nem at aflevere og glad for mad. Det meste passer stadig ( maden i alt fald), så jeg har på ingen måde noget at brokke mig over, men måske “betaler” jeg nu prisen for alt det nemme.
Sofia vågner HVER nat, i lange perioder har hun sovet i min seng, hun har været utryg og bange både ved puttetid men også om natten. Vi har trøstet og puttet og været der for hende, aldrig ladet hende være bange alene eller ked af det. Hun falder nu i søvn i egen seng og er igen tryg, og sover som regel i egen seng igen, men ( ja nu kommer “men’et”) hun vågner for tiden omkring 22-22.30 hver aften og er helt ude af sig selv, koldsvedig og slet ikke til at komme i kontakt med, hun er helt anspændt i kroppen og faktisk ikke rigtig vågen. Der går omkring 15-30 min inden hun igen er faldet til ro og kan sove videre, men det er hårdt især fordi jeg som regel lige er faldet i søvn når hun vågner. Det virker lidt hen ala det de kalder “Night terrors” som jo er noget mareridts agtigt noget. Det er ikke alle aftner men som regel i perioder, der er ikke det store mønster i hvornår det sker (travle periode osv) og indimellem er det, som i nat, også i løbet af natten. De sidste par nætter har jeg sovet på en madras ved hende, det har hjulpet, men det er hårdt at blive vækket i gennemsnit hver time .
Har snakket med en kollega om det Idag, hans søn havde det samme. De blev rådet til at vække ham ca en time efter han faldt i søvn, ( ikke vække til lysvågen) da dette skulle bryde drømmemønstret, det er nu prøvet og så må vi se:) i alt fald sover hun nu