Håber I alle er kommet godt og sikkert ind i det nye år.
Selv havde vi en skøn aften i gode venners selskab. En ny tradition er skabt må man sige 3 år i træk. Det er det vennepar vi også campere med og både børn og voksne hygger sig i hinandens selskab.
Det var ret begrænset med billeder jeg fik knipset i løbet af aftenen, men måske det i virkeligheden vidner om at vi bare stor hyggede os (dermed ikke sagt at man ikke hygger sig hvis der tages mange billeder). Vi fik vanen tro racklette og is til dessert. Efter maden gik ungerne ind og spillede computer (samme spil vel at mærke) og de voksne fik spillet brætspil (udfaldet heraf skal vi så ikke snakke om hihi).
Ved midnat fik vi skålet og kysset godt nytår, der blev fyret krudt af og spist kransekage (af den hjemmebagte slags) og kl 1 havde vores venner fået en taxa, så aftenen blev ikke så lang som ellers, men helt igennem ok og fyldt med gode oplevelser.
Nu er 2017 godt i gang og hverdagen har meldt sin ankomst. Indrømmet jeg er priviligeret og startede først op d 4, med kursus i bevægelse og læring ( ikke det nemmeste emne at arbejde med med en brækket tå, men det gik). Nu er vi allerede i gang med uge 2, tiden flyver og vi flyver med, ikke i for hastigt tempo heldigvis.
2017 skal nok blive et godt år. Den første campingtur er allerede så små planlagt, og går i påsken til Hasmark camping på fyn (sammen med førnævnte venner) og jeg jeg glæder mig. 5 dage i god selskab og forhåbentlig godt vejr.