Der har været stille her. Længe, alt for længe….

Det er dog ikke fordi det er gået skidt eller noget. Faktisk er jeg i bedring, rigtig meget endda, men de sidste mange måneder har været et hårdt slag, lige i hoved. Hvor jeg har måtte erkende at jeg ikke kan klare alt hele tide, at jeg må sige nej, og det er ok indimellem ikke at tilbyde sin hjælp. Det er en ny måde at tænke på, nødvendig, men også rar.

Imellem tiden har livet været rigtig godt ved os/mig den sidste tid, jeg får langsomt mere overskud, solen skinner og der er gode mennesker i mit nærvær, det værdsætter jeg meget.

Sygdom på denne måde gør en klog på mange ting, nok mest af alt mig selv, så om ikke andet så komme jeg forhåbentlig styrke ud på den anden side, for trods fremgang, tror jeg vejen endnu er lang.

Dog er der gode ting i sigte rent jobsæssigt, ikke noget jeg endnu kan løfte sløret helt for, men tror på næste år bliver et godt år.

Den sidste tid har budt på et par campingweekender, løb med veninde i søndags, oprydning af garage/skur (det har jeg vist skrevet om før, men denne gang tror jeg på det rent faktisk lykkes), koncert med Mads Langer, løb og sol på næsen

Og sidst men ikke mindst MORS DAG

Jeg er stadig udfordret på at jeg ikke kan skrive fra mobilen, og de indlæg jeg har fået skrevet derfra er VÆK 🙁 æv æv men måske der snart sker bedring på den front..

Rigtig god tirsdag til jer, min hedder fridag hvilket indebærer løb (tjek), vasketøj (igang), oprydning (ønsker mig en husalf) og solvogn med lysbog inden pigerne skal hentes hjem 😀