Imorges da jeg havde været ude at løbe kom Laura ud i forhaven til mig, hun fandt så en snegl, den blev sat over i en busk, så fandt hun endnu en snegl. Den mente hun så skulle ind gennem kattelemmen, og da den ikke åbnede (er på chip så åbner kun udefra når vores egne katte kommer hen til den), måtte hun jo hjælpe den med ind af døren, hun gik så lidt ud og ind med sneglen i hånden, og da jeg sagde at den skulle ud i busken var svaret “neeejjjj det er min bedste ven, den skal med indenfor” (og ja hun bruger ord som indenfor), så ind kom sneglen, vi fandt en kasse og talte så lidt om at snegle jo skal have nogle blade, hvilket vi så fik hentet.
Og hun bar rundt på den lille kasse hvorhen hun end gik, for sneglen var jo hendes bedste ven. Senere hen fandt Sofia så flere snegle og kassen flyttede ud, og til aften har vi sat dem alle ud i hækken og tømt den lille kasse.