Det er over alt, og uanset hvor gerne jeg ville lukke øjnene for det, er det umuligt. Desværre!
At en gal mands handlinger lørdag kostede 2 uskyldige ofre. Disse handlinger skaber utryghed, frygt og mørke.
Det er jo det der sker i de andre lande, ikke i lille Danmark! Er det prisen for ytringsfriheden? Og hvordan kommer vi videre og finder trygheden og lyset igen?
Jeg vælger at fokusere på det gode lige nu. Det er jeg og vi nød til. Som danskere, uanset religiøs og etnisk overbevisning eller afstamning står vi sammen, sammen mod hadet, sammen mod meningsløsheden.

Hvordan er det så lige vi fortæller vores børn det her? Laura er heldigvis for lille! Men Sofia er ikke, hun skal have besked, men hvordan? Hvor meget? Lige nu er jeg faktisk taknemlig for at vi har ferie så jeg ikke behøver tage stilling til lige netop det! Vi må tage det i ugens løb.
Det er for mig vigtigt at informere uden at skræmme, jeg ønsker ikke børn med frygt. Men de skal heller ikke være (for) naive…

Men hvad blev der af vores barndom hvor det vi skulle være på vagt overfor var en (hvis han overhoved fandtes) børnelokker der både kunne klæde sig ud og lokke med slik. Skal vores børn være på vagt overfor galninge med pistoler og bomber? For folk der gemmer sig bag en religion, som de bruger som skjold, hvorved de skader ikke kun dem de ønsker, men også de mennesker der tror på den samme Gud, de mennesker der ingen andel har eller vil have i de uhyrligheder?
Jeg håber ikke det er den fremtid vi byder vores børn velkommen til!!

Jeg håber at vi som samlet folk kommer videre, det skylder vi hinanden 🙂

At skyderierne fyldte mest sådan på lands og internationalt plan er jo indlysende. Men vores weekend bød også ridning og fødselsdags fest, helt almindelige hverdagsting