Så er jeg så småt tilbage. Dagene har fyldt med tåre men også grin og glæde. Og i særdeleshed taknemlighed. Taknemlighed over at jeg har to dejlige piger, en skøn mand og en fantastisk familie og venner omkring mig.
Denne tragiske oplevelse som kom tæt på har alligevel bragt noget positivt med sig. Eller det er jo svært at sige det på den måde. Men jeg har fået fokus på ALT det gode i mit liv. Jeg har lært at sige pyt til bagateller og værdsætte det jeg har lige nu og her.

At hele uge har stået på natteroderi, aftenmøder og manglende overskud har egentlig ikke været så vigtigt.
Idag har dog krævet en “barn-syg-dag” Laura har været ked af det de sidste aftner/dage/nætter og i nat var slem. Minus søvn til nogle af os, så vi et hjemme. Jeg skal dog ind kl 15 og afholde samtaler. Hun har ikke feber men tror simpelthen det er for mange dage med brudte rutiner (mor der ikke er hjemme om aftenen).
Sofia er i skole, men snotter en del så hun kommer hjem kl 13.
I aften kommer farfar og passer pigerne mens vi begge jobber.
Imorgen er det fredag og det er tiltrængt. Glæder mig til weekend.