Vi har ramt efteråret, og hvad dertil hører af smukke farver, stearinlys, brændeovn, æbler fra haven OG sygdom! Sofia er i denne omgang ramt, øv! Kvalme on and off over weekenden, frisk her til morgen, men 30 min inde i 1 time tikker en SMS ind fra Mikael om at hun er ringet hjem syg. Han henter hende men skal til et møde, hun er på ingen måde frisk nok til at tage med (var ellers håbet/planen) så jeg skynder mig at få arrangeret at der kommer en vikar og overtager min klasse og så hjem med lidt klattet Sofia.
Der er ingen tvivl, når mine børn er syge (eller for den sags skyld raske) kommer de ALTID i første række, alligevel føler jeg mig voldsomt upopulær over at skulle tage hjem (jeps det er gamet med job og børn osv og det var MULIGHEDEN lige nu). Mine elver er der sørget for og Sofia har det ok med iPad med netflix og dynen.
Men ærligt gad jeg godt slippe for den dårlige samvittighed, jeg gad godt altid at kunne være der 100% for mine børn . Jeg gad godt bare være hende den mor der (selvvalgt) gik hjemme! Og nej jeg ville ikke savne at arbejde (mine kollegaer og børn ja, men ville sagtens kunne få indhold i mit liv ved at gå hjemme). Jeg har ikke en karriere drøm, i bund og grund arbejder jeg fordi det er en nødvendighed for at vi har penge at leve for. Og nu skal det ikke drejes til at jeg ikke er glad for mit job, for jeg er glad, både for at HA et job og for DET job jeg har! Det gir mening for mig og værdsætter at kunne gøre en forskel som lærer.

Men hvis jeg lige skal dreje denne lidt bøvlede uge start til noget positivt, så er der nu ryddet op og gjort rent på badeværelset 😉