Mandagen er nu ovre, næsten i alt fald. Det er gået hurtigt, i alt fald hurtigere end forventet, hvilket bestemt har været dejligt 🙂 mandag er en laaaang dag, undervisning 8-14 + 2 timers møde, og denne mandag bød også på planlægning af juletamtam i børnehaven, dog var sidstnævnte rigtig hyggeligt 🙂
Men for lige at skrue en tand tilbage, Igår var vi til julebanko med grundejerforeningen, og det var bestemt en god eftermiddag. Vi fik 2 ænder, 2 flasker snaps, 3 flasker rødvin, 2 æsker chokolade, kartofler og rødkål samt en gang marcipan. Der var 4 gange pladen fuld, 3 gange række samt side gevinster. og jo det begyndte at være småpinligt at sige BANKO 🙂 men klager bestemt ikke, julemaden er stort set i hus.
Efter maden idag har vi skrevet invitationer til Sofias pige fødselsdag, med klokkeblomst, og til uddeling i børnehaven imorgen. Nøj hvor hun glæder sig. Og vi går all in iår. fødselsdag for familien på lørdag, børnehaven hjem mandag efter hendes rigtige fødselsdag og så lige tøsefødselsdag for pigegruppen lørdagen efter. Men hun vil det gerne sådan, og vi har jo ikke gjort det så meget i den slags fødselsdage. Men kan sige at nu hvor børnefødselsdage kommer til at være en fast del af vores december er det slut med at holde vores fødselsdage for familien over så mange dage som vi tidligere har gjort, det blir EN dag, bom!
Det ser ud til I har haft en super fed børnefødselsdag 🙂