Denne weekende har da i den grad budt på en lille smule forår. Fredag kørte vi Sofia til Fakse da jeg havde fri, og satte så kursen mod Glostrup Park Hotel. Forude ventede en aften i selskab med Henrik og Maria, god mad og ren hygge. vi havde købt et ophold gennem “takeoffer.dk” og fik overnatning, lækker 3 retters menu og aftenen samt morgen buffet. Det var alle pengene værd (også dem vi brugte på vinmenu og drikkevarer efterfølgende). Vi fik snakket, grint og hygget os big time. Lige hvad jeg trængte til oven på nogle hårde uger. Lørdag gik turen igen hjem, og vi fik lige slappet af inden Sofia skulle hentes hjem. Mikael var lige et smut forbi oldefar i fakse, men desværre var han rigtig skidt og her søndag morgen sov han ind efter 1½ måneds kamp med først brækket hoft, lungebetændelse og generel udmattelse. Det er på ingen måde let, men han har fået fred og jeg kunen godt have ønske for ham at han ikke skulle alle de kvaler og smerter igennem. Det gode i det er at han var nede på et rekreationshjem hvor der trods alt var noget hyggeligere og folk omkring ham, til forskel fra da han lå ude på Køge sygehus i starten. Sofia har endnu ikke fået det afvide. Men vi har snakket om at hun denne gang kommer med til begravelsen. Del skal vi i kirke og dels er jeg ikke helt så påvirket som da det var hendes oldemor og kan nok bedre tage mig af hende. Men hun har spurgt utrolig meget om det med døden, kister og himlen efter at oldemor døde i december, så det er måske meget godt at hun får sat nogle billeder den del af livets ende også. Susanne har fået en bog omkring håndtering med børn ved dødsfald ved bedemanden, den får vi imorgen og kan lige se om der står nogle vise ord i den. men det handler nok i høj grad om ærlighed og ikke at pakke tingene alt for meget ind.
Ellers har vi brugt søndagen på leg hos Laura for Sofias vedkommende, jeg har støvsuget og gjort lidt rent imens. Da Sofia skulle hjem blev til til en times hygge og kaffe for os 4 voksne mens ungerne fik leget færdig (eller så færdig vi mente de kunne blive). Cleo var sløj mens vi var væk i fredags og havde brækket sig i stort set alle rum i huset (der af rengøring) men er i bedring og er rimelig frisk. Hun var ellers godt for hun havde forsøgt at katse det meste op i kattebakken.
Imorgen venter mandag, jeg har maraton dag. først undervisning så 2 timers møde og så lige skole-hjemsamtaler indtil kl 19.30… god nat og sov godt.