mere end normalt altså… Shit jeg har glemt hvor meget det faktisk roder når man bygger om, og hvor lidt man kan finde og hvor lang tid det faktisk tar i forhold til min indre tålmodighed…. Jeg vil jo faktisk bare have det køkken op NU! blev der sagt. Men sådan er det jo faktisk ikke i virkeligheden. I den verden vi lever i, der kommer køkkenet på onsdag, det skal samles i mange dele (som i 138 pakker og 700 kg), og så er der jo altså lige det med væggene, de er stadig ret så rå og kun spartlet, næsten færdig dog. Håber big time at vi kan sætte væven op imorgen aften, måske allerede imorgen formiddag, hvis Mikael blir lidt hjemme kan det måske lykkedes. Og så er der den dersens maling som jo også lige skal på. Men vi når det vel engang. Imellemtiden hopper vi mellem kaffekopper, cornflakes og vinflasker.
Sofia har faktisk ikke sagt noget til det mega kaos vi har skabt i hendes hverdag… skal jeg være betænkelig eller bare tænke at børn jo tilpasser sig hurtigt…. bom bom, jeg tar den sidste, for SÅ meget roder vi altså ikke normalt.

Imens det hele sejler og det er en lidt presset og hård tid på jobbet drømmer jeg om forår, lyse aftner og skønne blomster