Ja sådan startede lørdagen jo. nøj hvor fik vi regn, så der var i den grad dømt inde hygge.
Det var jo også dagen hvor det var meningen at vi skulle blive de heldige ejere af billetter til U2 koncerten i august 2010, men ak endnu engang måtte Billetlugen sande at de ikke er i stand til at håndtere det pres det er når SÅ mange mennesker gerne vil igennem på nette, så i godt og vel 1½ time forsøgte vi at komme igennem, for gang på gang at blive smidt af systemet, eller sat i ventekø, Mikael nåede endda til det punkt hvor han havde tastet sin leveringsadresse, dvs biletterne var fundet til os, men så fejlede siden og betalings delen kom aldrig frem… hmm bitter ja en smule. nok mest over at bruge næste 2 timer, dels på at vente og dels på at forsøge at komme igennem. Har skrevet en mail til dem, billet lugen altså. men om vi får noget ud af det ved jeg ikke, kan jo håbe, men det er nok tivilsomt.
lørdag eftermiddag kom farfar og lotte til mad og lidt forsinket fødslesdags fejring.
Søndagen er brugt på arbejdsdag i børnehaven. dejligt at vejret var skønt og tørt, Sofia hyggede sig i de timer vi knoklede rundt og fik ordnet en masse ting der oppe. vi slutttede af med at spise fælles buffet af pølsehorn, minipizzaer, musliboller (som vi havde bagt), kage og andet godt. ved 13 tiden var vi hjemme igen, trætte og godt brugt efter en formiddag med udeaktiviter i den gode fysiske ende (brænde stabling, ukrudsrydning, blåstedsbygning osv osv osv). Vi tog en fælles lur mig og Sofia, skønt at hun stadig snupper 2 timer til middag. eftermiddagen har været sløv men ok. vi har spist racklette rester sammen med Claus og Sofia er nu puttet.
nu er der kun en uge til afgang mod prag, nøj jeg glæder mig, regner med at skulle et smut i boghandlen imorgen og købe turen går til, troede den var til at få på biblio, men ak alle 8 udgaver er udlånt, samt at der lige er kommet en ny, så den må der invisteres i.
Igår fik jeg shoppet vinterjakke til Sofia, fik en mail om -20% på www.onkelkafunkel.dk så måtte lige ind og se hvad de havde, den hummel jeg havde haft i sigte sad jo dårligt, så var egentlig blevet ret lun på en fra miniature, men 900,- er jo også en salgs penge (må trøste mig med at både overtrækker, flyverdragt og vinterstøvlerne er købt på udsalg, og derfor det samlet set så ikke var så mange penge igen), men fandt så en jakke fra MOLO til 600,- så den er bestilt, primært fordi den til forskel fra miniaturen har reflekser på ærmer, sømme og numse, det er altså et kæmpe plus i denne mørke tid, ikke fordi hun skal være ude alene i mørket, men det er jo alligevel en god ting. så nu må vi se hvordan den sidder, godt håber jeg, eller må den retur.
har fået strikket endnu en poncho til Sofia. billeder kommer snart, skal lige være helt færdig. kan mærke at denne mørke tid virkelig trækker alle syslerierne frem igen. jeg har virkelig lyst til at gå i gang med 100 små projekter, men prøver at begrænse mig lidt så jeg rent faktisk får lavet dem færdige. nu vil jeg nyde resten af min søndag aften med en kop varm te og lidt små syslerier.