Lungebetændelse, Julefrokost og julemåned

DSC00124

Så er der igen sygdom i det lille hjem. og denne gang er det ikke kun mig der er ramt. Fredag aften startede jeg igen med at hoste meget voldsomt, og natten til lørdag var jeg rigtig sløv. lørdag skulle vi jo til julefrokost og Sofia skulle til mormor, så hende kørte jeg ud om formiddagen og gik så hjem og sov 3 timer, for at prøve at blive klar. Hvilket lykkedes nogenlunde. Vi fik en skøn middag på Limone, men omkring kl 23 måtte jeg smide håndklædet i ringen, da de andre fortsatte festlighederne hos Peter og Tanja, takkede jeg af og smuttede hjem i seng. Søndag gik med meget hosteri og var enormt træt, og natten til mandag måtte mikael så også bukke under med feber og hoste. Så mandag morgen var det afsted til husdoktoren som kunne konstatere at jeg i alt fald har noget på lungerne og har nu fået penicillin mod lungebetændelse, mens mikael må “nøjes” med antibiotika mod viruserne.

Og her i nat begyndte Sofia så også at hoste… ja glæderne vil ingen ende tage, og havde en smule feber, så vi ringede efter assistance i Fakse, hvor Charlotte sagde at vi bare kunne komme med hende, så hun er i pleje hos farfar og Charlotte (og Emil ej at forglemme) til imorgen, så vi alle 3 forhåbentlig kan komme os lidt. Jeg kan ikke huske hvornår jeg har været så syg sidst. Orker ingenting og sover det meste af tiden. Torsdag skulle have været indkøbs dag i forhold til julen, men det tvivler jeg på vi kommer (skulle handel sammen med min mor, som iøvrigt også har lagt sig med lungebetændelse), og fredag står den på julefrokost med arbejdet. tvivler dog på at ret meget af det blir en realitet for mit vedkommende.

 

Men trods sygdom har vi det godt. Der har været lidt omrokerign/udskiftning i Sofias vuggestue, men det er nu ikke så meget vi mærker på Sofia. men ok hun er jo også ret nem og tilpasser sig ret hurtigt. en af ynglings-gokkerne skulle jo stoppe da hendes bareselsvikariat stoppede, men der er så en anden fra stuen som er syg i længere tid, og derfor er Karin der endnu, det er vi absolut ikke kede af (er meget kede af at den anden er syg og ikke er tilbage, ikke på det plan der hedder at det går ud over Sofia for det går alt sammen fint, men mere det personlige med at bekymre sig om en anden der har det skidt), derud over er Mie så kommet tilbage fra Barsel, vi har så aldrig mødt mie da hun var stoppet inden Sofia startede, men Sofia knus elsker hende bare så det er simpelthen så skønt. Og genrelt er jeg bare så glad for den vuggestue og det er da også lidt vemodigt at jeg/vi allerede nu har besluttet at hun ikke skal fortsætte i børnehaven, men istedet flyttes her ud. Men det kommer til at lette lidt i hverdagen, når hendes børnehave ligger lige ved siden af. det betyder at jeg de dage jeg har tidligt fri kan tage hjem og få lidt ud af dagen inden jeg skal hente hende, hvor jeg nu tid “bare” blir på skolen eller smutter op i byen, indtil jeg skal hente hende, og det er jo også fint nok i en periode, men på sigt har vores hjem jo nok meget godt at jeg kommer lidt hjem engang imellem og har tid til at orden lidt vasketøjs osv.

 

Vi mangler ikke så meget i forhold til julen.. eller jo lidt mangler der jo altid, men ligt pt handler det om at alle mand blir raske igen, og juletræet er jo indkøbt 🙂

 

det var bare en lille update på livet i Herfølge

 

 

DSC00132

DSC00111